Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Compliance

Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelser for virksomhedsledelse.

Analysen er baseret på et udsnit af de børsnoterede selskaber. Derfor kan der alene som følge af ændringer i selskabssammensætningen forekomme udsving i resultaterne fra år til år.

Komitéen lægger vægt på, at anbefalingerne er et hensigtsmæssigt værktøj for selskaberne til at implementere god og dokumenterbar selskabsledelse. Komitéen bruger blandt andet analyserne til at vurdere, hvilke anbefalinger selskaberne synes at have vanskeligst ved at efterleve.

Anbefalingerne for god selskabsledelse supplerer den gældende selskabs- og børsretlige regulering samt kravene vedrørende regnskabsrapportering. Tilsyn med selskabernes overholdelse af regler og love udøves dels af NASDAQ OMX Copenhagen A/S, dels af Finanstilsynets bestyrelse.